DH Lyngby-Taarbæk afdeling Danske Handicaporganisationer (DH) er en paraplyorganisation på handicapområdet, som omfatter 32 medlemsorganisationer. Afdelingens medlemmer påvirker udviklingen for borgere med handicap bl.a. gennem deltagelse i kommunale råd, udvalg, bestyrelser og lign.
DH Lyngby-Taarbæk afdeling har formandsposten og yderligere 2 repræsentanter i kommunens handicapråd. Afdelingen er åben for andre handicapgrupper- og foreninger. Med din hjælp vil vi være bedre rustet til at varetage medlemsorganisationernes interesser og dermed forbedre forholdene for kommunens borgere med handicap.
